Datamarked kundeservice

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

 

1. Vores Grading System

Grading-system (Grade A, B, C & N)

Hvad betyder vores grading-system?

Vores grading-system er designet til at give dig en klar forståelse af kvaliteten og tilstanden af de produkter, du køber fra os. Dette system sikrer, at du kan træffe informerede beslutninger baseret på en standardiseret vurdering af produktets stand. Her er en kort oversigt over, hvad hver grade repræsenterer:   

 
  • Grade A: Dette er den højeste kvalitet, som tilbydes. Produkter i denne kategori er typisk i næsten ny stand eller har meget minimale brugsspor. De fungerer som nye og har ingen væsentlige kosmetiske defekter.
  • Grade B: Produkter klassificeret som Grade B er i god stand, men kan have nogle synlige brugsspor eller mindre kosmetiske defekter. Disse påvirker dog ikke produktets funktionalitet.
  • Grade C: Denne kategori er for produkter, der har tydelige brugsspor eller kosmetiske defekter. Selvom de er fuldt funktionelle, bærer de præg af tidligere brug.
  • Grade N: Produkter med Grade N kan have funktionelle mangler eller kræve reparation. De sælges som de er, og køberen bør være opmærksom på, at yderligere investering kan være nødvendig.

For mere detaljerede beskrivelser og eksempler på vores grading-system, henviser vi til vores Gradingbeskrivelse. Her kan du finde omfattende information om, hvordan vi klassificerer vores produkter, og hvad du kan forvente, når du køber genbrugt elektronik fra os.

 

2. Ordrehåndtering

Hvad er status på min ordre?

Ønsker du at få en status på din ordre, kan du kontakte vores kundeservice. Vi besvarer mails indenfor 24 timer. Ved henvendelse på belastede tidspunkter kan der opleves mindre kø på telefonen, men vi tilbyder at ringe dig op, hvis du efterlader dit tlf. nr. og evt. spørgsmål i en mail til os.

Hvor bliver min ordre af?

Efter gennemført bestilling modtager du en bekræftelse på e-mail. Kan du ikke finde bekræftelsen, anbefales det at tjekke din spam-mappe. Mangler bekræftelsen stadig, bør du kontakte vores kundeservice for at sikre, at din ordre er korrekt registreret.

Har du modtaget en e-mail om, at din ordre er afsendt, kan du forvente levering næste hverdag. Lokale forsinkelser kan dog forekomme, så vent venligst mindst to dage før du kontakter os.

Hvis du stadig ikke har modtaget din ordre efter denne periode, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice for yderligere oplysninger om din ordrestatus.

Hvor og hvornår kan jeg afhente min vare?

Dette kan gøres indenfor vores åbningstid. (Mandag - Torsdag 12:00 - 16:00 og Fredag 12:00 - 15:00)

Alternativt kan du afhente din ordre mandag til torsdag i vores pakke boks fra 08:00 - 16:00 og 08:00 - 15:00 om fredagen, du vil modtage en kode på mail, som giver adgang til vores skab. Skabet finder du ved at gå igennem vores kundeindgang på venstre hånd.

Kan jeg købe direkte på adressen?

Vi anbefaler at foretage en bestilling via vores online butik, før du besøger vores lager i Nørresundby. Af sikkerhedsmæssige årsager accepteres betaling med Dankort eller lignende ikke på lageret. Online bestilling sikrer korrekt indtastning af faktura- og leveringsoplysninger. Betaling med kort foregår gennem et sikkert betalingsvindue på vores hjemmeside.

Ved online bestilling reserveres det nødvendige beløb på din konto, og vi forbereder din ordre til afhentning. Du får mulighed for at godkende bestillingen før endelig ordrebehandling. Fakturaen sendes til din e-mail, og det aftalte beløb trækkes.

Kan du ikke placere din bestilling online, står vores kundeservice klar til at assistere med alternative løsninger.

 

3. Levering

Hvor lang er leveringstiden?

Bestiller du et produkt hos os inden kl. 14:00 på en hverdag, vil du som udgangspunkt modtage dit produkt næste hverdag. For bestillinger foretaget i weekenden eller på helligdage, vil behandlingen først ske den følgende hverdag, hvilket kan påvirke leveringstiden.

Kan du få fri fragt?

Ja, det kan du godt. For at opnå fri fragt, kræver det, at du bestiller for mere end 2.500,- (inkl. moms). Denne fordel gør det endnu mere attraktivt at foretage større indkøb hos os.

Vi sender til udlandet også

Det er muligt at bestille og få leveret dit produkt til udlandet. Befinder du dig i lande udenfor EU, som fx. Norge, Grønland eller Færøerne, trækkes momsen automatisk fra. Vær opmærksom på, at leveringstiderne kan variere afhængigt af destinationen og de lokale toldregler. Vi arbejder tæt sammen med vores logistikpartnere for at sikre den bedst mulige leveringsoplevelse.

Tracking af din ordre

Når din ordre er afsendt, vil du modtage en e-mail med et trackingnummer, så du kan følge din pakkes rejse. Dette giver dig fuld transparens og sikkerhed for, at din ordre er på vej.

Problemer med levering?

Hvis du oplever forsinkelser eller andre problemer med leveringen af din ordre, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice. Vi står klar til at hjælpe dig med at løse eventuelle udfordringer hurtigst muligt.

 

4. Betaling

Betalingskort

På vores hjemmeside accepteres Dankort, Visa, Mastercard, og Maestro for nem og sikker online betaling.

Bankoverførsel

Foretrækker du at betale via bankoverførsel, bedes du bestille dine varer og derefter overføre det nødvendige beløb til følgende konto:

  • Bank: NYKREDIT BANK
  • Reg. nr.: 8117
  • Konto nr.: 2898076
  • IBAN Konto nr.: DK0581170002898076 (nødvendigt ved overførsel fra udlandet)
  • BIC Kode: NYKBDKKK (nødvendigt ved overførsel fra udlandet)

Det kan tage 1-2 hverdage at registrere din betaling. Husk at angive navnet fra ordrebekræftelsen på overførslen.

MobilePay

For hurtig og nem betaling accepterer vi også MobilePay. Vælg MobilePay som betalingsmetode ved checkout og følg instruktionerne for at fuldføre din betaling.

E-fakturering - Offentlig kunde (husk EAN nr.)

Når du har klikket "Gå til kassen", skal du indtaste dit EAN nummer under faktureringsadresse. Ved betaling vælges "Elektronisk Fakturering", hvorefter vi sørger for hurtig ekspedition af din ordre.

Kontant

Ved kontant salg skal varen afhentes personligt, og det præcise beløb medbringes. Vi opbevarer ikke kontanter i virksomheden af forsikringsmæssige årsager.

Klarna

Kreditbetaling tilbydes via Klarna. Klarna giver mulighed for at handle uden betalingskort og tilbyder afbetaling, så du kan samle køb fra forskellige webshops på en faktura.

ViaBill

Opdel din betaling med ViaBill. Læs mere om betingelser og muligheder på ViaBill's hjemmeside.

Leasing (Kun med gyldigt CVR nr.)

Vi tilbyder leasing af genbrugt IT-udstyr til erhvervsdrivende.

Hvornår bliver min ordre trukket?

Ifølge dansk lovgivning trækker Datamarked.dk din betaling for varen den dag, varen afsendes fra vores lager.

 

5. Reklamation

Hvad kan du forvente?

På varer købt hos Datamarked.dk ydes der 2 års garanti og 2 års reklamationsret jævnfør købeloven, medmindre andet er nævnt under det enkelte produkt, eller det drejer sig om batterier, som betragtes som forbrugsvare og derfor kan have begrænset garanti.

For varer med begrænset holdbarhed er retten til at reklamere afgrænset af produktets specifikke holdbarhedsperiode.

Eventuelle fejl eller mangler ved leveringer fra Datamarked.dk skal påberåbes i rimelig tid efter, at fejlen er blevet opdaget. Det er vigtigt, at du som kunde undersøger din vare, så snart du modtager den, for at sikre, at den er uden fejl og mangler.

Det er din pligt at angive og påvise, hvori fejlen eller manglen består. Hvis du opdager en fejl, er det vigtigt, at du hurtigst muligt retter henvendelse til Datamarked.dk for at melde fejlen. Dette kan gøres via e-mail, telefon eller ved personligt fremmøde. Husk at have dit ordrenummer og eventuelt billeder af fejlen klar, når du kontakter os, da dette kan fremskynde processen.

Har du yderligere spørgsmål omkring reklamation, garanti eller andet, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på telefon: +45 70 40 00 10. Vores kundeservice står klar til at hjælpe dig med eventuelle spørgsmål, du måtte have, og vejlede dig gennem reklamationsprocessen.

Vi stræber efter at håndtere alle reklamationer hurtigt og effektivt for at sikre, at du som kunde bliver tilfreds. Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg ved dit køb og den service, vi tilbyder.

 

6. Tekniske Spørgsmål (PC)

Min computer vil ikke starte op, hvad er der galt?

Hvis din computer ikke starter op, og der ikke er nogen indikation på strøm (dvs. ingen LED-lamper lyser), kan det skyldes et problem med batteriet eller strømforsyningen. Prøv først at afmontere batteriet og tilslutte strømforsyningen direkte for at se, om computeren kan starte. Hvis dette ikke løser problemet, kan det være en defekt strømforsyning. I så fald anbefales det at kontakte en tekniker eller vores support for yderligere hjælp.

Hvis skærmen på din bærbare computer flimrer, hvad er der galt?

Flimrende skærm på en bærbar computer kan skyldes flere faktorer, herunder batteriets tilstand, løse forbindelser, skærmkort eller skærmfejl. Start med at afmontere batteriet og forsyn computeren med strøm direkte fra strømforsyningen for at udelukke et batteriproblem. Test derefter, om der er et stabilt billede på skærmen, når du tilslutter den til et fjernsyn eller en anden PC-skærm. Hvis problemet fortsætter, kan det tyde på en løs forbindelse eller en skærmfejl, og computeren bør indleveres til reparation.

Hvordan overfører jeg filer til Chromebook?

For at overføre filer til en Chromebook, kan du følge Googles officielle guide. Se Sådan overfører du filer på en Chromebook for trin-for-trin instruktioner.

Hvad kræver Windows 11?

Ikke alle genbrugte PC'er understøtter Windows 11-opdateringen på grund af Microsofts skærpede hardwarekrav. For at se, om din enhed opfylder disse krav, kan du læse mere på Windows 11 Systemkrav. Vi har også en samling af Windows 11-kompatible computere, som du kan finde her.

Hvis du har yderligere tekniske spørgsmål eller behøver assistance med din PC, er vores kundeservice altid klar til at hjælpe dig. Du kan kontakte os på telefon: +45 70 40 00 10.

 

7. Tekniske Spørgsmål (Apple)

Hvordan slår jeg Apple ID og 'Find min iPhone' fra?

Du finder vores guide til deaktivering af Apple ID og funktionen 'Find min iPhone' her.

Hvordan indstiller jeg min Apple iPhone eller iPad?

Du finder vores videoguides til indstilling af din Apple enhed på vores YouTube-kanal her. Har du brug for yderligere hjælp, henviser vi til Apples originale brugervejledninger her.

Hvordan geninstallerer jeg MacOS på min MacBook eller iMac?

For at geninstallere MacOS, tryk og hold en af følgende tastekombinationer nede lige efter du tænder din Mac, indtil du ser et Apple-logo og en statusbar:

  • Command (cmd) + R: Geninstallerer den version af MacOS, der senest var installeret på din Mac.
  • Alt/Option + Command (cmd) + R: Installerer den nyeste tilgængelige version af MacOS.
  • Shift + Alt/Option + Command (cmd) + R: Installerer den version af MacOS din Mac kom med fra fabrikken (eller den tættest tilgængelige version).

Du finder Apples engelske videoguide til reinstallation af MacOS på AppleSupports YouTube-kanal her og en liste over alle tastkombinationer ved opstart her.

Hvilket år er de forskellige iPhones og iPads fra? Og hvilken version af iOS kan de opdateres til?

Du finder vores liste over iPhone-årgange og iOS-kompatibilitet her.

Hvilken version af MacOS kan de forskellige iMacs og MacBooks opdateres til?

Du finder vores liste over MacOS-kompatibilitet her.

Hvorfor virker @, Æ, Ø og Å ikke på min Mac?

Den hyppigste årsag til at specialtegn som Æ, Ø, Å ikke fungerer på Mac er, at der er valgt flere tastaturlayouts. For at sikre, at dansk tastaturlayout fungerer korrekt, anbefaler vi, at man kun anvender layoutet 'Dansk'. Ved opsætning af en ny enhed eller ved opdatering af MacOS-version, tilføjes ABC-layout ofte automatisk af MacOS. Husker man ikke at fjerne dette, kan det give udfordringer ift. indtastning af specialtegn.

Brug CMD + Mellemrumstasten til at åbne Spotlight-søgning og indtast 'tastatur'. Naviger herefter til fanen 'Indtastningsenheder' og marker og fjern 'ABC' fra listen ved at klikke på minustegnet (-).

Du kan se mere i Apple's officielle guide her, samt vores videoguide og en mere detaljeret gennemgang af dette via vores blogindlæg her.