iPads er efterhånden fast inventar hos mange danske børnefamilier. Den populære tablet fra Apple er let at have med på farten og giver adgang til en masse lærerigt og underholdende indhold til børn i alle aldre.
Det sker dog i hjem med børn, at iPad’ens holdbarhed sættes på prøve. Nogle gange er uheldet ude og det kan resultere i at man bliver nødt til at anskaffe sig en ny tablet. Men anskaffelse af en iPad behøver ikke være dyrt. En genbrugt iPad fra Datamarked er et glimrende alternativ til nykøb og så sparer man samtidig både miljøet og budgettet. Genbrugte iPads fås i flere forskellige grader af stand.
YouTube Kids & YouTube
YouTube Kids-app’en er en trofast følgesvend i mange børnefamilier.
Med denne specialudgave af YouTube, kan dit barn frit surfe børnevenligt indhold på YouTube. Uden at du behøver at bekymre dig om hvilke videoer der afspilles. YouTube sørger nemlig for at alle videoer gennemgås af deres sikkerhedsforanstaltninger, der består af softwarefiltre og manuel gennemgang af indholdet. Skulle du alligevel finde en video upassende, er der gjort meget ud af gøre det let at anmelde en video, og blokere alt indhold fra specifikke YouTube-kanaler.
YouTube Kids tilbyder også smarte funktioner, som f.eks. muligheden for at begrænse skærmtiden, så du selv kan bestemme hvor lang tid dit barn skal have lov til at se videoer.
Eller filtrering af videoer ud fra aldersgruppe eller om der eksempelvis hovedsagligt skal vises læringsfremmende indhold.
YouTube Kids kræver som minimum at din iPad kan opdateres til iOS 9.0.
Hvis du samtidig ønsker at bruge din iPad til standardudgaven af YouTube, skal du være opmærksom på at denne kræver at enheden kan opdateres til iOS 11 eller nyere.
Minimum iOS-version:
YouTube Kids - iOS 9.0
YouTube - iOS 11.0
DR Ramasjang
DRs Ramasjang app er et sikkert hit i mange børnefamilier landet over.
App’en er specielt udviklet til, at børn trygt selv kan gå på opdagelse i det store Ramasjang-univers, og er fyldt med kendte ansigter som Motor Mille, Rosa fra Rouladegade, Gurli Gris og Onkel Reje.
Her har dit barn både mulighed for at streame alle deres ynglingsprogrammer, undersøge områder med sjove animation og besøge blandt andre Bamse i hans helt eget interaktive univers.
App’en er samtidig fyldt med sjove og lærerige spil, som både kan underholde og udfordre barnet.
Vi gør opmærksom på at til trods for at app’en understøttes af ældre enheder (med iOS 9.0 eller nyere) anbefaler vi dog at I vælger en lidt nyere model (eksempelvis iPad Air 2), eftersom Ramasjang bl.a. skal bruge en del RAM for at fungere optimalt.
Minimum iOS-version:
DR Ramasjang - iOS 9.0
Netflix
Med Netflix har I adgang til et kæmpe bibliotek af film og serier*. Og der tilføjes hele tiden endnu mere indhold i høj kvalitet.
Ligesom YouTube har du også mulighed for at anvende app’ens forældrekontrol-funktion, så du kan bestemme hvilket indhold dit barn skal have adgang til.
Samtidig har du også mulighed for at downloade indhold så det ligger lokalt på din iPad. Perfekt til længere køreture, hvor du ikke ønsker at bruge data.
*Netflix kræver abonnement
Minimum iOS-version:
Netflix - iOS 12.0
Alt efter hvilke apps som I skal bruge iPad’en til, kan man med fordel købe en ældre enhed og spare yderligere. Nedenfor finder du en oversigt over hvilke af vores genbrugte iPad-modeller, som er kompatibel med YouTube Kids, DR Ramasjang, YouTube og Netflix.
Stort udvalg af iPads til alle behov:
iOS 9-kompatibel
iOS 12-kompatibel
iPadOS-kompatibel
iPadOS-kompatibel